Umiddelbart kan det jo virke meget afstressende og super behageligt, at andre har planlagt en aften for dig.
At din partner har iscenesat en lækker aften (med garanti for orgasme), og du bare skal følge med. Du kan nemlig lægge hjernen helt væk og bare nyde imens han udfører den ene stimulerende aktivitet, efter den anden.
Men er det den helt ærlige beskrivelse af en submissiv - og er der mere til rollen, end "bare" at følge med på legen?
Den generelle betydning af at være submissiv
At være submissiv, betyder ganske enkelt at være underdanig. Alt andet lige, betyder det at man er underdanig over for nogen.
Hvis vi tager fat på betydningen af BDSM, så hører begrebet især ind under D'et (dominans-delen) og M'et for masochist. Dog behøver man ikke at kunne lide smerte, selvom man er submissiv.
At være underdanig handler altså om, at være domineret af sin partner. En submissiv ønsker at blive domineret.
Den submissive er ofte en "pleaser", der får glæde eller tilfredsstillelse af at udføre en opgave eller en handling. Det er dog vigtigt at sige, at man skal selv vælge rollen som submissiv. Det strider mod ideologien i denne verden, at være tvunget til noget, man reelt ikke har lyst til eller ikke aftalt på forhånd.
Hvilke pligter har man som submissiv?
Netop det spørgsmål, er der ikke kun et svar til. For det er forskelligt, alt afhængig af hvilken person og rolle du er.
Nogle submissive kan anses som "service-subs" - altså submissive, som nyder at behage sin Dominante. Det kunne eksempelvis være at lære hvordan man serverer den bedste whiskey, stryger skjorter bedst og måske også pudser sko.
Det kunne også være at BDSM-forholdet, kun er i soveværelset, eller at man måske er mere en brat end en klassisk submissiv.
Men...
Det du skal huske på, uanset hvilken submissiv rolle du er, er:
- Du skal give din Dominante, så meget information som muligt.
Heriblandt lyster, grænser, fantasier, hvilke redskaber der må bruges, hvad du er usikker på og så videre. Man kan nemlig ikke forlange eller antage, at han ved disse ting - hvis ikke det er blevet fortalt.
Jo mere han ved, jo bedre kan jeres fremtidige seancer blive.
- Du skal huske dine grænser og sige fra, hvis din grænse er overtrådt
Legen er bedst, når begge har det sjovt. Den Dominante er ikke ude på at ødelægge dig og ønsker at give dig så god en oplevelse som muligt. Det vil såre ham endnu mere, hvis du ikke siger fra og fortsætter selvom det gør ondt (på den dårlige måde) eller han tvinger dig til noget, der går over grænsen.
Du risikerer at få negative associationer til leg og han har ingen chance for at ændre aktiviteten, når han ikke ved noget. Det kunne jo være, at han troede du kunne li' det.
- Du skal blive i din submissive rolle under leg.
Der er ikke noget mere lyst-dræbende for en Dominant, hvis den submissive retter på ham under akten. Det kaldes "topping from the bottom" - altså når den submissive vil prøve at styre legen.
Er den Dominante ny, så kan det være ødelæggende for hans nødvendige selvtillid og legen går i "skuddermudder" og han taber al pondus. Stemningen, liderligheden og rollerne vil også falde fra hinanden og du kan stå med en ødelagt seance i stedet for. Er du brat, så er det vigtigt at i sammen italesætter det, så han får mulighed for at håndtere dit modspil.
"Skal jeg så være underdanig hele tiden"?
At spille rollen som den underdanige er ikke noget man behøver at være hele tiden. Husk på - at det er en leg og krydderi til tilværelsen. Rigtig mange mennesker - både mænd og kvinder - går rundt med fantasier om at være domineret i sexakten, men har ikke lyst til det i hverdagen.
Mange vælger kun at spille rollen som den underdanige i et par timer i soveværelset, mens andre vælger at have et Dom/sub-forhold 24/7 og dermed gøre det til en livsstil.
Det er udelukkende op til de to personer i forholdet at afgøre, hvor meget eller hvor lidt, rollen som submissiv skal spilles.
"Så den submissive er svag og skal finde sig i hvad som helst"?
... NEJ, det er ikke tilfældet. I vores optik, er det faktisk den submissive der bestemmer. Det er nemlig den submissive der har magten til at slutte en seance omgående. Det er også den submissives grænser der ofte er mest fokus på og som den Dominante skal rette sig efter.
Der er en vigtig regel, som man skal huske på - den Dominante må ALDRIG beordre, tvinge eller gøre noget, som den submissive ikke har lyst til, eller som overskrider personlige grænser. Hvis dette sker, er det ikke længere en leg, men et overgreb!
Den Dominante spiller et spil efter nogle regler, som den submissive har lavet. Så selvom det ser ud som om, det er den dominerende part der styrer ALT, så er det langt fra sådan det hænger sammen.
Den dominerende part, skal vide en frygtelig masse ting om den submissive. Blandt andet om kropssprog, grænser, lyster, fetisher, eventuelle problemer fra fortiden, talemåde og tone. Den underdanige ligger hele sin tillid over på den Dominante. Hun/han ved, at det er en leg og stoler på, at den Dominante vil gøre legen god for dem begge to, da han/hun er bevidst om hendes/hans kropssprog, grænser, osv.
Ikke alle kan være den submissive
Det er en kæmpe tillidserklæring at agere submissiv! Det er heller ikke alle der kan.
At lade sig fiksere, blotte sig, få ordrer, lade sig ydmyge og lade andre være i komplet kontrol - det er SVÆRT! Det er derfor alfa og omega, at man kender hinanden rigtig godt. Det kan medføre psykiske skader, hvis ikke tilliden og regelsættet er på plads. Det er derfor yderst vigtigt at være åben og ærlig, så den Dominante har en chance for at gøre det til en fantastisk oplevelse for jer begge to.