BDSM undervisning og vejledning
Vores kurser er designet til alle, der ønsker en sikker start på BDSM. Man kan læse sig til meget på internettet, men det er sjældent man når frem til en konkret "brugsanvisning". Vi tager udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker og hvor de er på "rejsen".
Vores kunder har muligheden for at få konkret og personlig vejledning, undervisning og "hands-on" kurser i BDSM.
Hvordan foregår det?
I tager kontakt til os og sammen finder vi en dato, sted, tid og pris der passer. Når dagen oprinder, så ankommer I eller vi til den aftalte adresse og så går vi ellers i gang.
Vi har brug for at vide noget om jer, og hvad I har leget med før, derfor er det nødvendigt at vi stiller nogle personlige spørgsmål til jer, inden vi mødes. På den måde kan vi forbedrede os bedre. Jo mere fyldestgørende svarene er, des bedre.
Kommer I i lak og læder?
Nej det gør vi ikke! Vi er helt civiliserede i vores påklædning. Et kursus hos os har ingenting med prostitution at gøre, men er en mulighed for at tillære sig nye egenskaber. Det kan godt være at vi taler om jeres sexliv, påklædning, redskaber og lignende, men det er på et afslappet og professionelt niveau.
Vi er fra sjælland...
... men vi kører gerne ud til dig. De første 20 km er gratis. Vi kører også gerne til Fyn og Jylland, men der må tages forbehold for større udgifter til transport.
BDSM Kurser og Oplæg for...
De fleste af vores kunder er par, som allerede har snuset lidt til BDSM. De har prøvet sig lidt frem på egen hånd og bag lukkede døre.
Nu er de nået til et punkt, hvor de gerne vil avancere deres leg lidt mere og kende forskellen på de forskellige redskaber, leve sig bedre ind i rollen eller bare generel vejledning. Måske står de med et BDSM-problem, som de ønsker vejledning i.
Det kan også være par, hvori den ene ønsker at implementere BDSM i deres sexliv, men den anden part føler sig ikke sikker nok og skal vide noget mere, før han/hun tør kaste sig ud i det.
Vi tager udgangspunkt i jer
... og derfor vil vi sikkert spørge jer om en masse spørgsmål. Vi spørger kun for at kunne vejlede jer bedst muligt. Spørgsmålene kan (for nogle) give lidt røde kinder, men vi ville ikke spørge hvis ikke vi fandt det nødvendigt. Vores korrespondance (personligt eller via skrift), vil aldrig blive videregivet.
Når I booker en aftale hos os, vil det derfor være en fordel at I har talt om hvad I ønsker vejledning eller hjælp til. Det hjælper os til at forberede os langt bedre.
Vi tager også imod personer, som ønsker "ene-undervisning". Det kan være at du ønsker at blive en bedre Domina eller Dominant, eller også har du svært ved at give dig hen som submissiv.
BDSM handler ufattelig meget om den mentale del og er man ny, kan det være krævende, hårdt og meget grænseoverskridende.
Det er også muligt at få slag-teknik og generel BDSM vejledning. Formålet er at få dig derhen, hvor du gerne vil være - enten som Dominant eller submissiv.
Vi underviser og "tegner og fortæller" også for større grupper. Det kan være alt fra en polterabend til klubber eller foreninger. Ofte er det nysgerrigheden for andre menneskers livsstil, der gør at vi bliver booket til sådanne arrangementer.
Det kan være helt almindelige mennesker, der søger efter oplysning og undervisning i denne livsstil. Måske for at afmystificere emnet og mane tabuer til jorden.
Hvad indeholder et oplæg for grupper?
Alt afhængig af jeres ønsker, sætter vi et program sammen. Oplysning om korrekt BDSM, følelserne, sikkerheden og alt derimellem. Vi vil tale generelt og giver et godt og solidt indblik i BDSM-verdenen.
Det er også muligt at lære om slagteknik. Her tager vi redskaber med, som I kan prøve at få i hånden - det er i vores optik, den bedste måde at lære på. Vi vil gennemgå de forskellige slags piske, opvarmning, hvorpå kroppen der er gode at "slå", samt kropssprog.
Skulle der være spørgsmål undervejs, er i velkomne til at spørge. Vi vil derudover være tilgængelige i 10-15 minutter efter hvert oplæg, hvis der skulle være private spørgsmål. Brænder man inde med et spørgsmål, man ikke lige fik stillet - så er man altid velkommen til at kontakte os.