Begynderguide: Sexlegetøj til kvinder

Måske er du helt grøn inden for sexlegetøj til kvinder og hele emnet virker komplet uoverskueligt! Vi kan skam godt forstå dig 🙂 Der findes et væld af muligheder af sexlegetøj og i denne ulimative guide, vil vi forsøge at hjælpe dig til at finde det helt rigtige. 

Dildo, vibrator, bullet, rabbit, g-punktsvibrator, perlevibrator... (dybt suk)

Ak ja, som nybegynder kan det godt føles lidt som om du skal tilbage på skolebænken og lære et nyt fag. Forhåbentlig bliver det fremover dit "yndlings-fag" (og der er heldigvis ingen eksamen til slut 🙂 )

Kvinder er forskellige og det er sjældent de nyder 100% de samme ting - og det samme gælder sexlegetøj. Derfor kan det være en rigtig god ide, at sætte sig ind i, hvad de forskellige ting er, så du ikke bliver skuffet eller bruger for mange spildte penge.

Vi vil gennemgå det forskellige sexlegetøj og hvad der er godt at kigge efter og til sidst, vil vi komme med nogle gode fifs til dig som begynder.

Det handler i dén grad, også om dig

Sexlegetøj handler om, hvad der "virker for dig" - altså hvad der tænder dig og hvad du synes der er stimulerende. Derfor er det uundgåeligt, at spørge dig selv om: "Hvad får JEG mest ud af"? Er det selve penetrationen (altså noget der "stikkes op" - en vibrator eller dildo), der stimulerer dig bedst, eller er det klitoris, der får dig til at se sol, måner og stjerner?

Når du ved det - så er du allerede kommet langt 🙂

Når kvinder onanerer, er det tit klitoris der får opmærksomheden. Det er den orgasme de fleste kvinder hurtigst og nemmest kan opnå på egen hånd - og faktisk også den, de finder mest nydelse i. Dermed ikke sagt, at det udelukkende er klitoris, der bliver stimuleret. Nogle kvinder kombinerer skede og klitoris, mens andre kun fokuserer på stimulering af skeden og g-punktsorgasmen. Nogle tager også anal stimulation med i legen.

Sexlegetøj til kvinder, kan også sagtens bruges med din partner

Sexlegetøj er ikke en sørgelig ting, som kun bruges af singler - faktisk er sexlegetøj slet ikke sørgeligt. Mange par finder det også ret ophidsende at bruge sexlegetøj ved forspil eller under samlejet. At gøre noget godt ved sig selv, have et sundt sexliv eller onanere tit, er faktisk ret sundt 😉

sexlegetøj til kvinder

Dildoer og vibratorer

En dildo eller vibrator, er nok noget af det mest almindelige sexlegetøj der findes. De findes i utallige former, farver og størrelser og der bliver stadig udviklet i dem. Ofte hører vi: "jeg skal bare have en dildo" - men ofte er det en vibrator eller endda en klitorisstimulator, folk faktisk leder efter. Det er nemt at fare vild i "sexlegetøj til kvinder-junglen".

Vibratorer

En vibrator er en sikker vinder hos mange kvinder - og den er utrolig populær. Med en vibrator, får du en slags "2-i-1" løsning, da du både får muligheden for penetration (dildoens egenskaber), samt vibration som du kan bruge indvendigt i skeden og udvendigt på klitoris (vibratorens egenskaber.)

En g-punktsvibrator, har en let kurvet form eller spids. Det giver dig den bedste mulighed for, at få stimuleret g-punktet. Ligeledes findes der også "lige op, lige ned" vibratorer, samt med fine håndtag, funktioner og materialer. Der findes utrolig mange varianter af vibratorer og vi går mere i dybden med flere af dem, længere nede på siden.

Eksempler på almindelige vibratorer

Dildoer

Dildoer er et godt sexlegetøj til kvinder der nyder at blive fyldt ud og jagter den mere autentiske oplevelse. Dildoer er uden vibration og bliver lavet i mange materialer og størrelser.

Den mest autentiske oplevelse fås, hvis du vælger en dildo i Nature Skin, TPE, eller cyperskin. Det føles utrolig realistisk og dermed kommer du tættest på den ægte vare. Silikone er også et godt valg, når du skal vælge dildoer af førnævnte grunde. Ønsker du det skal være et hårdt materiale, så kan du se på dildoer der er fremstillet af glas, eller endda sten. De er eminente, når der skal leges med temperaturer.

Eksempler på dildoer

Vores råd til begyndere:

Dildoer:
  • Køb en i naturtro størrelse
  • Hold øje med, at diameteren ikke bliver for stor
  • Gerne i Cyper Skin eller silikone
  • Fleksibel
Vibratorer:
  • Ca 15-20 cm lang (indføringsdybde)
  • En diameter på ca 3-4 cm
  • Gerne i materialet silikone
  • Max 3 knapper
  • Fleksibel

Se efter disse ting:

Vores anbefalinger

Er du helt ny på “dildo-området”, så anbefaler vi, at du køber en simpel vibrator der er nem at betjene og gerne i silikone. Grunden til at vi anbefaler en vibrator og ikke en dildo til begyndere er, at du får vibrationen med. Ønsker du ikke, at den skal vibrere, kan den slukkes.

En dildo eller vibrator, der er fremstillet af silikone, er ofte mere fleksibel og giver en mere realistisk følelse. Silikone er også god mod huden, er nemt at rengøre og der findes mange slags i en god kvalitet.

Hvis du er ude efter en vibrator, så er vores erfaring, at dem med trinløs vibration (hvor man drejer på et "hjul"), oftest er i ringere kvalitet, end dem med knapper. Hvis du har mod på flere knapper end 3, så skal du bare kaste dig ud i det. Formålet er bare, at du lære at føle efter hvad der føles bedst og ikke bliver overvældet.

Er du sikker på at en dildo er det rigtige for dig og IKKE en vibrator, så vælg eventuelt en dildo med en glat overflade og som ikke er kæmpe stor. Hellere starte med noget småt, end noget der er ALT for stort. Ønsker du at det skal føles så autentisk som muligt, så kig efter en i TPE eller Cyperskin.

Følg din mavefornemmelse, når du shopper sexlegetøj til kvinder

Der er ingen der kender dig bedre end dig selv. Og er du helt nybegynder, eller synes du at du ved meget lidt - så husk på, at man skal jo starte et sted.

Der findes et hav at vælge imellem og flere og flere kommer til hele tiden. Som nybegynder, skal du først finde ud af hvad der "virker" for dig, og derfor ville det være fjollet at bruge hele opsparingen på sexlegetøj. Start med en dildo eller vibrator, der ikke er så dyr, men heller ikke så billig så det hurtigt går i stykker. Køber du for billigt og i for dårlig kvalitet, får du ofte en dårlig oplevelse med sexlegetøj. Det er som meget andet: Man får hvad man betaler for.

Når du efterhånden bedre kender dig selv og hvad du kan li', så kan du gå på jagt efter noget af rigtig god kvalitet, og som holder længere.

sexlegetøj til kvinder

Om rabbitvibratorer og perlevibratorer

De to forskellige varianter, er lidt ligesom søskende - de er meget nært beslægtet, men alligevel forskellige. De bruges ikke ret ofte med en "ind-ud-bevægelse", som ved dildoer eller almindelige vibratorer.

For at få mest muligt ud af din rabbit eller perlevibrator, holdes den i samme stilling, hvorefter den udfører stimulationen. Her kan du altså bare blive liggende og lade den klare det hårde arbejde 🙂 Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvordan de foretrækker at bruge den - så der er ingen der kommer efter dig, hvis du nyder at bruge den anderledes.

Når du bevæger dig over i rabbitvibratorer, og især perlevibratorer, vil du opleve et væld af funktioner. Nu finder du pludselig 2 eller flere knapper, der styrer vibratoren i både skaft og i klitorisvibratoren. Med perlevibratorer er der flest funktioner, da perlerne i skaftet også kan styres separat og dermed flere knapper.

Rabbitvibratorer

En rabbitvibrator, kendetegnes ved at den har et almindeligt skaft til indre stimulation (ligesom en almindelig vibrator) OG en klitorisstimulator længere nede.

En rabbitvibrator fik navnet fordi den lille klitorisstimulator var udformet som små vibrerende kaninører. I dag laves de stadig med den udformning, men du vil også støde på andre, såsom sommerfugle, dråber, delfiner eller en helt simpel udformning. Der findes mange forskellige slags og de fås i forskellige materialer, nøjagtig som almindelige vibratorer.

Rabbitvibratorer

Perlevibratorer

En perlevibrator, var rigtig moderne i 90'erne og var "top Dollar" dengang. Dens mange funktioner var overvældende! En perlevibrator kan nemlig stimulere via en masser perler, der roterer inde i vibratoren. Ofte er perlerne placeret således så de stimulerer indgangen til skeden, hvor mange kvinder er særligt følsomme. Den har som regel en større "base" eller betjeningspanel med knapper og kan for nogle virke klodset. Dog kan den give en fantastisk stimulation og indvendig massage.

Derudover ligner den sin "søster", rabbitvibratoren ret meget. Den har også et skaft, samt en klitorisvibrator længere nede. Både rabbitvibratoren og perlevibratore fås i varianter med roterende spids, hvilket giver ekstra stimulation til g-punktet.

Perlevibratorer

Råd til nybegyndere:

Rabbitvibratorer:
  • Gerne i silikone
  • Kig efter længden og diameteren
  • Virker afstanden mellem skaftet og klitorisvibratoren passende?
  • Blød klitorisvibrator (det er langt de fleste)
Perlevibratorer:
  • Gerne i et blødt materiale (TPE/TPR)
  • Bliver de mange funktioner for overvældende?
  • Virker afstanden mellem skaftet og klitorisvibratoren passende?
  • Kig efter samlet længde, indføringsdybde og diameter

Se efter disse ting:

sexlegetøj til kvinder

Vores anbefalinger

Hvad enten det er den ene eller anden slags du er blevet lun på, så husk at kig efter udformningen og størrelsen. Afstanden mellem klitoris vibrator og skaftets længde, skal passe til dig før det virker optimalt. Det vil altså sige, at ønsker du eksempelvis IKKE at skaftet skal fylde dig helt ud og komme langt op i dig, så skal du se dig om efter en med kort indføringsdybde og sammenligne med hvor på skaftet klitorisvibratoren sidder. Du kan også være uheldig at klitorisvibratoren ikke kan nå din klitoris.

Du skal også gøre dig tanker om, hvor mange funktioner du ønsker. På perlevibratoren er der ofte 3-6 forskellige knapper og kan dermed forvirre mere. Til gengæld kan du også opnå en lækker helhedsstimulation, hvis du sætter dig lidt ind i funktionerne.

Klitorisvibrator, klitvibrator, klitorisstimulator, klitsuger...

...Kært barn har mange navne og en god klitorisorgasme, er noget de fleste kvinder siger ja tak til 🙂 Det er som før nævnt den orgasme, som de fleste kvinder har nemmest ved at få - både ved onani men også sammen med en partner.

Klitorisorgasmen er elsket, men hvordan kvinder opnår den er vidt forskellig. Nogle nyder hård og direkte stimulation, mens på andre kvinder, skal den knapt nok røres ved og er ultra følsom. Sexlegetøj til kvinder kan være en jungle og man kan undre sig over, at der er SÅ mange forskellige varianter, til sådan en lille "ært".

Vibratorbullets

En vibratorbullet, behøver ikke være mere end 4-5 cm lang og stimulerer udelukkende via vibration. Den har en meget lille størrelse, hvilke mange kvinder finder praktisk og nemt og så kan man hurtigt gemme den væk. Det lille stykke legetøj, kan sagtens have en intens og kraftig vibration, selvom den er lille af størrelse. Klitoris bliver direkte stimuleret og orgasmen er ikke langt væk. De er ofte lavet af plastik og nogle har endda en lækker silikoneoverflade.

Med bulletvibratorer, kan dine fingre hurtigt komme til at "sove". Grunden til dette er, at den er så lille, og der skal samtidig også være noget at holde på. Derfor får dine fingre ofte også vibrationen at mærke og det kan være lidt forstyrrende. Det gode ved bullets er, at de er meget alsidige og koster ikke ret meget. De må dog aldrig bruges analt.

Eksempel på bulletvibratorer

Minivibratorer

Minivibratorer er en smule større end en bulletvibrator - dog ikke så stor som en almindelig vibrator. De er også forholdsvis små i størrelsen og er fra ca 6 - 10 cm lange (nogle er lidt længere). De fås i mange materialer, men fælles for dem er, at der er mere at holde på i forhold til bulletvibratoren. De kan give en pirrende følelse ved skedeindgangen og giver samme målrettet stimulation til klitoris.

Minivibratorer er super gode til opvarmning og forspil!

Eksempel på minivibratorer

Klitorisstimulatorer

Denne form for sexlegetøj til kvinder, er en forholdvis ny stimulationsform. Det er en fantastisk teknik hvor der bruges vibration samtidig med pulserende sug. Der findes flere varianter på markedet, men vi synes klart bedst om Satisfyer Pro 2. Den har et praktisk håndtag og giver en utrolig lækker orgasme, der kan sammenlignes lidt med oralsex.

Hvis du holder af klitorisorgasmer, så er det vores bedste anbefaling når du kigger efter sexlegetøj til kvinder.

Eksempel på klitorisstimulatorer

Råd til nybegyndere inden for klitorisstimulation:

  • Vi anbefaler at din minivibrator, er mindst 6-7 cm lang
  • Gerne i silikone
  • Flere vibrationsprogrammer
  • Vælg en variant med knapper i stedet for trinløs vibration
  • Er klitoris din absolutte nydelse, skal du overveje en klitorisstimulator (ala Safisfyer Pro 2)

Vores anbefalinger

En bulletvibrator er god for enhver pengepung, da de sjældent koster ret meget. Dog tror vi, at du bliver gladere for en klitorisvibrator, som er lidt større end bulletvibratoren. Den er nemmere at holde på (også for kvindens partner) og du behøver ikke at bøje dig ligeså meget, som med en bulletvibrator. For at give dig hen, er det vigtigt du er afslappet og ligger behageligt - og skal man bøje og strække sig for meget, så bliver orgasmen sværere at opnå. Den lille huskeregel, gælder alt sexlegetøj til kvinder 😉

VIGTIGT: Husk dog aldrig at bruge en bullet eller minivibrator til anal-leg, da den kan suges op af tarmen.

Skal du forkæle dig selv, så er pengene godt givet ud for en klitorisstimulator. Satisfyer Pro 2, har vundet mange kvindehjerter verden over og giver en utrolig lækker orgasme.

Kongen af vibration: Massagestaven

Er du til vibrationer med smæk på? En masse power og kraft, der hurtigt får dig i den syvende himmel? Så er en massagestav bestemt noget du bør overveje. En massagestav hører ikke til den billige gruppe af sexlegetøj til kvinder, men den er ofte pengene værd.

En massagestav eller magic wand, som den også kaldes, sender kraftige vibrationer til klitoris. De mest kraftige massagestave, kan faktisk bruges til dens oprindelige formål, som var at massere ømme muskler.

De findes i mange størrelser, og de største og mest kraftigste, er dem hvor de tilsluttes stikkontakten. Massagestaven får direkte strøm fra stikkontakten og kan præstere nogle virkelig heftige vibrationer. Ellers findes der også genopladelige og nogle med almindelige batterier.

Eksempler på massagestave

Gode råd til massagestave:

  • Skal der være ekstra kraft, så vælg en med ledning
  • Der er stor forskel på størrelser
  • Massagestave er ofte ikke det mest lydløse sexlegetøj til kvinder
  • Massagestavens hoved anbefales at være i silikone/skum
Vores anbefalinger

Massagestaven er et sexlegetøj til kvinder, der får andre vibratorer til at hænge med næbbet. De fås i mange materialer og det mest behagelige er et massagehoved af silikone eller en form for skum der er beregnet til det. Vores Doxy massagestav, er MEGET kraftig og er god til at løsne ømme muskler.

Grundet den intensitet og kraft, som nogle massagestave rummer, skal man ikke bruge den alt for tit. Den kan faktisk give permanente skader ved at lamme klitoris - så få ikke et overforbrug 🙂 Vi anbefaler at bruge den max 3 gange pr 14 dage eller hold en pause fra den, hvis du føler ændringer "dernede".

Hvis du har svært ved at opnå orgasme, kan det være en fordel for dig at vælge en med ledning, da den ikke løber tør for strøm og fortsætter til DU er færdig. For at gøre oplevelsen endnu bedre, er det en god ide at bruge lidt glidecreme på massagehovedet.

sexlegetøj til kvinder

Vibroæg og bækkenbundskugler

Ofte er der mange der tager fejl af de to slags, og kender ikke forskellen. Grundlæggende set, kan man sige at vibroæg er til nydelse og bækkenbundskugler er til træning.

Vibroæg / vibratoræg

Vibroæg fås både med og uden ledning. Fælles for dem er, at der er en fjernbetjening, der kan styre vibrationerne til ægget. Et vibroæg med en trådløs fjernbetjening er perfekt til at tage legen ud af huset. Især manden nyder at kontrollere de søde vibrationer og kvinden ved aldrig hvornår der bliver trykket på knappen 🙂 Det kan være en sjov og pirrende leg og som en slags opvarmning til senere.

Ægget føres op i skeden, (husk at tænd ægget først, hvis det er nødvendigt) og så er du "good to go"!

Almindelige vibroæg er ikke som man ser på film, hvor kvinden falder ned af stolen på restauranten i en hylende orgasme. Det sker stort set ikke. Men det kan være en del af et spændende forspil og kan gøre shoppeturen lidt sjovere.

Eksempel på vibro-æg

Bækkenbundskugler

Bækkenbundskugler er på sin vis ikke et sexlegetøj til kvinder, men mere et træningsredskab. Bækkenbundskugler er super gode til at stramme musklerne op igen efter en fødsel, operation eller hvis du af anden årsag er eller føler dig slappere forneden. Bækkenbundskugler kan også hjælpe med at træne ufrivillig vandladning væk. Når man ufrivilligt drypper i trusserne ved host, nys, grin eller motion, kan det være et tegn til dig om, at noget skal strammes op.

Du træner ved at indsætte kuglerne i skeden og holde dem oppe i dig i 10-15 minutter 3 gange om ugen. Når du føler dig stærkere, kan du lede efter mindre og tungere bækkenbundskugler, der strammer endnu mere op.

Eksempel på bækkenbundskugler

Gode råd til nybegynderen om vibroæg og bækkenbundskugler:

Vibroæg:
  • Kig efter diameteren og længden på vibroægget
  • Vælg gerne silikone (ikke plastik)
  • Brug lidt glidecreme, når du skal indsætte vibroægget
  • Se efter om vibroægget er trådløst eller ikke (og evt. rækkevidde)
Bækkenbundskugler:
  • Kig efter diameteren og længden på bækkenbundskuglen
  • Begyndere starter bedst ud med en stor og let kugle
  • Sværhedsgraden øges, når kuglerne bliver tungere og mindre
  • Vælg gerne silikone (ikke plastik)
  • Brug lidt glidecreme, når du skal indsætte bækkenbundskuglerne

 

Vores anbefalinger

Nu kender du til forskellen på et vibroæg og bækkenbundskugler. Vi anbefaler at du bruger en lille smule glidecreme til indføringen, for at gøre det så behageligt som muligt.

Når du skal have dit vibroæg eller bækkenbundskugle ud, så er det vigtigt at du presser den med ud. Hvis du kun hiver i den, vil kroppen spænde og gøre det sværere for dig at få den ud. Det kan resultere i en knækket ledning/snor.

Når du skal vælge et vibroæg eller bækkenbundskugle, så husk at kig efter størrelsen/diameteren. Vælg hellere for småt end for stort.

For at øge komforten og gøre det mere behageligt, anbefaler vi at du vælger et materiale der ikke er for hårdt, såsom plastik eller hård PVC. Silikone er hudvenlig og sidder mere behageligt.

Om du vælger dit vibroæg med eller uden ledning er op til dig. Dog er ledningen ikke så diskret, hvis i bevæger jer ud fra husets fire vægge, men kan måske være fint i soveværelset.

Generelt om sexlegetøj til kvinder

Støjniveau

Der er desværre intet sexlegetøj, der er komplet lydløst. Mange kvinder tænker over, om deres sexlegetøj larmer og forstyrrer børnene, naboen eller måske endda hunden. Men har du tænkt over om du selv er helt lydløs? 😉 En orgasme og vejen derhen til, kan godt indebære en del støn, lyde af nydelse og lignende - og det er sådan det bør være. Faktisk får du en bedre orgasme, hvis du giver dig hen og slipper lydene fri.

Vi er enige om, at sexlegetøj ikke skal larme, som om du stod ved siden af en boreplatform - og meget af det nyere sexlegetøj til kvinder, har et godt og tåleligt lydniveau. Brug hellere energien på, at find det legetøj der giver dig den bedste stimulation.

Glidecreme

Glidecreme er ikke kun for de mennesker, der decideret har et behov for ekstra smørelse. Sex og leg med sexlegetøj, bliver ofte langt bedre og mere behageligt, hvis man bruger glidecreme.

Der findes mange forskellige varianter af glidecreme, og en af de mest populære af slagsen er, vandbaseret glidecreme. Den kan du nemlig også bruge sammen med sexlegetøj. Glidecreme der er baseret på silikone, er super blødt og lækkert, men det kan desværre skade dit legetøj hvis det er fremstillet af silikone.

Opbevaring

Det er ikke helt ligemeget hvordan du opbevarer dit sexlegetøj. Silikone er en slags "eneboer" og kan ikke lide sin egen slags. Derfor må de ikke ligge side om side i skuffen. Pak dem gerne i hver sin pose, eller behold indpakningen og opbevar dem deri. Bruger du fryseposer eller den originale emballage, så slipper du også for støv og nullermænd.

Lær dig selv at kende

Som før nævnt, så handler det hele om dig - og din nydelse. For at få succes med sexlejetøj, er det vigtigt at du kender dig selv. Hvordan bliver DU bedst stimuleret? Hvad ønsker du at prøve? Selvom du måske har en god veninde, som har prøvet flere ting end dig, så er det måske ikke sikkert at I stimuleres på samme måde.

Alle skal starte et sted og finde sit udgangspunkt. Derefter kan du gøre dig tanker om, om du er nysgerrig på mere og om dit første stykke legetøj passede til dig. Måske er du klar til en størrelse større, mere eller mindre vibration - mulighederne er mange. Sexlegetøj er et krydderi, som du kan bruge selv eller sammen med din partner.