Guide til valg af den rigtige penisring
Der findes en millard-million forskellige udgaver af penisringe, så hvordan finder du frem til den rette og den der passer dig?
En penisring, kan hjælpe dig med at holde længere, samt at give dig en stor og stærk erektion. Årsagen er ganske enkel: Penisringen sørger for, at blodet i penis ikke løber tilbage i kroppen. Den bremser blodtilstrømningen og sørger for, at holde din bedste ven potent og hård i "kampens" hede.
I denne guide, vil vi forsøge at hjælpe dig på vej igennem junglen af penisringe og ikke mindst - hvordan du finder den rigtige penisring, der passer til dig.
Diameter på penisringen
Hvordan er det nu liiiige at man finder frem til diameteren? De fleste fyre, har på et eller andet tidspunkt haft målebåndet, linealen eller tommelstokken fremme for at måle længden af herlighederne, men de færreste har målt diameteren af penis.
Men hvordan gøres det lige?
Hvis du husker tilbage på din skolegang, så har du med garanti stødt ind i begrebet "Pi" (3,14). Og netop denne matematiske fætter, skal du bruge i din udregning - bare rolig, det lyder mere avanceret end det er 🙂
Find omkredsen og divider tallet med 3,14 og så har du diameteren.
Sådan tager du mål til den rigtige penisring
Når du har fundet målebåndet frem, så er det vigtigt at du måler din manddom mens den er stiv. Målebåndet skal også sidde stramt, uden at være ubehageligt! Ønsker du en penisring, der skal sidde rundt om testiklerne, så måler du selvfølgelig omkredsen der.
Hvis dit resultat giver dig et skævt tal, så anbefaler vi at du runder tallet op til nærmeste størrelse.
De fleste mænd, er lidt "ømme" over for størrelsen af deres penis, men hvis du ønsker at din penisring skal virke ordentligt - er det essentielt at du måler korrekt. Er penisringen enten for løs eller for stram, vil det ikke være en succes. En alt for stram penisring, kan i værste fald gå hen og blive farligt for dig. Under alle omstændigheder, så bør en penisring max bruges i 20 minutter af gangen og skal tages af, hvis det føles ubehageligt.
Hvornår skal du tage din penisring på?
Når du skal i gang med at bruge din penisring, så anbefaler vi at du tager den på, når din penis er slap eller ikke er helt stiv. Hvis du forsøger at placere penisringen på en totalt kampklar og stiv penis, så kan det blive en pinefuld og besværlig affære, samt den vil ikke virke helt efter hensigten.
Du kan bruge en lille smule glidecreme, når du skal påføre og afmontere ringen. Bruger du for meget glidecreme når du påfører penisringen, kan den i stedet for blive for glat og flytte sig - hvilket ikke er meningen.
Varianter af penisringe
Der findes helt almindelige ringformede penisringe, der er super gode til begyndere. De koster som regel ikke en bondegård, og er gode for dig der lige skal finde ud af, om penisringe er "noget for dig". De er ikke så avancerede og virker efter hensigten.
Penisringe med vibration
Så findes der penisringe med vibration, som kan give din partner ekstra stimulation. Penisringen kan med fordel vendes rundt, således at vibratoren stimulerer kvindens klitoris under samleje. Man kan også vende vibratoren ned mod testiklerne, så manden får en anderledes stimulation på testiklerne. Nogle ringe, har flere vibrator-bullets placeret, så I kan nyde godt af vibrationerne flere steder.
Penisringe med testikelring
Penisringe med testikelring, er også en mulighed. Det giver manden en helt anderledes form for stimulation. Denne penisring, holder alle herlighederne på plads og langt de fleste penisringe med testikelring, er ikke ubehagelige at få på, selvom det måske godt kunne se sådan ud.
Vi har gjort det nemt for dig at sortere i vores penisringe. Her kan du nemlig sortere om du ønsker at den skal være med eller uden vibration.
Penisringe i solikone
De fleste penisringe er fremstillet i silikone. Silikone er et lækkert materiale, der er sikkert for kroppen og ret så elastisk. Hvis du har målt korrekt, så vil en silikonering, give et godt og effektivt tryk, så ringen virker optimalt og forhindrer blodet at løbe tilbage i kroppen. Husk dog på, at du ikke må bruge silikonebaseret glidecreme, sammen med din penisring i silikone.
Penisringe i TPE
Der fås også yderst fleksible penisringe, som er fremstillet i et jelly-materiale. Diameteren er MEGET fleksibel, hvilket gør at alle størrelser kan passe den. Det siger dog sig selv, at så vil trykket ikke være optimalt, men det vil give dig en fornemmelse af hvordan en penisring er at have på.
Penisringe i hårde materialer
Hårde materialer, som metal, træ eller læder kan også bruges som penisringe. Ønsker du en ring af et hårdt materiale, så er det yderst vigtigt, at du har målt korrekt, da materialerne ikke har nogen form for fleksibilitet. Her er det en rigtig god ide, at have lidt glidecreme ved hånden, når den skal monteres og afmonteres.