Kurv

SMRS.dk på Erotic World

Erotic World kommer dette forår til:

- Valbyhallen: 4.-6. april

(NYT: torsdag, fredag og lørdag)

smrs.dk på erotic world

Glæd dig til en erotisk aften

Hvis du allerede har været på Erotic World, så vil du kunne genkende noget af det vi skriver i dette indlæg. Men har du ikke haft chancen endnu, så læs videre og vi vil prøve at give dig en fornemmelse af, hvad og hvordan det er.

Vi kommer også med "fun-facts" om vores stand, til sidst i indlægget 🙂

Hvad er Erotic World?

Arrangementet er den største erotiske messe vi har her i Danmark. Den finder sted to gange om året i april og i oktober måned i Valbyhallen. I år 2023 vil messen også komme til Randers i Jylland.

Messen foregår fra fredag til søndag og byder på utrolig mange frække oplevelser hele weekenden.

Sådan vil vi beskrive Erotic World, hvis du ikke har været der før

Når vi taler med folk, der er nysggerrige omkring det og "hvad det er for noget" - så plejer vi at beskrive det som "en fest, bare med erotisk tema". Der er masser af musik med DJ, shows og barer der løbende holder "festen" i gang. Der er derudover mange erotiske butikker fra både Danmark og udlandet, som tilbyder alt fra sexlegetøj, sexmøbler, lingeri, parterapi, BDSM og sjofle "gak og løjer".

Hallen er inddelt i områder, og består blandt andet af gange med butikker, bar-områder, scener, swingerområde, foredrags-scene, biograf og Ladies Lounge. Der vil igennem hele weekenden være underholdning på scenerne - blandt andet med strip-show (både mandlige og kvindelige), lesbisk show, bondageopvisning og foredrag.

Der vil blive hængt bannere op, så du nemmere kan spotte hvor områderne er. Hvis du er i tvivl så spørg udstillerne eller vagterne.

Stemningen til Erotic World

Stemningen på messen er ofte helt speciel og kan ikke sammenlignes med noget andet. Vi har ofte talt med gæster, der besøger messen for første gang, og de oplever messen som inspirerende, spændende og oplevelsen kan være overvældende for nogle - men på den gode måde. Det er trods alt heller ikke noget, man oplever hver dag.

Hvilken dag er bedst at besøge Erotic World på?

Uanset om du kommer fredag, lørdag eller søndag - så vil der være rigeligt med oplevelser. Dog er det klart vores fornemmelse, at fredag og lørdag er de mest populære. Det er de dage, hvor der bliver skruet ekstra op for charmen og messen lukker sent.

Groft sagt, kan det se nogenlunde således ud: (baseret på vores egne iagttagelser)

- Fredag - Utrolig god stemning. Messen er lige startet og alle er klar på en god aften. Udstillerne er friske og glæder sig til at tage i mod gæster. Der er en helt speciel stemning i luften og alle er i højt humør. (Der kommer ikke ligeså mange gæster om fredagen, som der gør om lørdagen).

- Lørdag - Lørdagen er den mest besøgte dag, men også KLART den sjoveste. De besøgende er klar på en fest og stemningen er helt i top. Man kan godt mærke, at folk holder weekend og kommer enten for at hygge med gutterne eller veninderne, eller få en god aften med kæresten. Folkene der besøger messen denne dag, er klar til at få en på opleveren. Det er også om lørdagen der er flest fetish-mennesker.

- Søndag -  Søndagen plejer at være rigtig hyggelig. Gæsterne der kommer om søndagen, er ofte de faste par, der har været sammen i længere tid og søger inspiration. Det er ikke fest-stemningen de søger, men en mere afdæmpet stemning. Der er dog stadig underholdning på scenerne, men generelt er tempoet i den lave ende.

Hvad er Erotic World for SMRS.dk?

Vi ELSKER at være afsted på messe. Det er mega hårdt at være "på" i så mange timer af gangen og vi er helt færdige fysisk og mentalt, når weekenden er overstået - men vi har altid haft en fest!

At planlægge en messe, tager længere tid end man skulle tro - for der er utrolig mange ender der skal mødes, budgetter og deadlines der skal overholdes. Så for at være sikker på at nå det, så starter vi planlægningen ca 2,5 - 2 måneder før messen afholdes.

Derfor er det en forløsning for os, når vi endelig står klar! For os er det lige som juleaften, endelig at stå der igen - og sådan har vi det hver gang vi er afsted.

En masse planlægning er gået op i en højere enhed (...forhåbentlig) - og vi glæder os til at præsentere, forklare, vise og snakke med en hel masse forskellige mennesker.

.. og det er netop dét, der gør det for os: Menneskerne. Vi elsker den energi der er og lever højt på den i en hel weekend. Det er fantastisk at møde SÅ mange mennesker og få små glimt ind i deres private liv - og forhåbentlig kunne finde en løsning sammen med dem.

Det er skønt at møde glade og nysgerrige mennesker og vi brænder for det vi laver. Alle er velkomne på vores stand - og vi giver altid gerne en krammer

...(eller en tur på korset) 🙂

Billede af vores stand på Erotic World

Vores egne piske, er naturligvis med

Vores "all-a-round" flogger, Satan, blev lanceret ved efterårsmessen 2018 og er fremadrettet en del af sortimentet, når vi gæster Erotic World. Der er senere hen kommet 4 piske til - nemlig Azazel , Hades, Balthazar og Lucifer. Alle vores 5 piske har hver deres fornemmelse og spænder utrolig bredt.

Fælles for alle vores floggere er, at de er i utrolig høj kvalitet og fremstillet i ægte okselæder. De har det samme velkendte håndtag af aluminium - og så er der livstids-garanti på samlingen, når du har købt dem af os.

smrs.dk på erotic world

Vi har primært sexlegetøj, piske og andet BDSM-udstyr med på messen. Varerne vi tager med, er blandt andet også de varer du finder i Headquarters-kategorien, eller hvis du skulle have lyst til at kigge forbi vores showroom i Ringsted. Tøjet som du finder her på shoppen vil ikke blive medbragt.

Foredrag om BDSM

Vi er begge at finde på foredragsscenen under messen. Christian har før holdt oplæg om at være en god Dominant, men i efteråret 2022 kom han med et sprit nyt foredrag om Mindfucking.

Pernille holder oplæg om BDSM, samt prostataorgasme. Når vi ikke holder foredrag, kan du altid besøge os på vores stand, hvor vi med glæde tager imod dig. Find tiderne i Erotic Worlds program.

Fun facts

- På aprilmessen 2018 måtte vi akut gå på indkøb i Bauhaus, fordi vi fandt ud af, at vi manglede 2 borde.

- Vi har flere par sko med, da det er utrolig hårdt for fødderne at stå op i så mange timer

- Under hele messen spiser vi kun sandwich, slik og chokolade

- Vi har en uskreven regel omkring korset på messen: Er der en person på korset og vennerne står og griner og gør nar, så ryger de derop bagefter

- Når aftenen skrider frem og stemningen er på sit højeste, står vi i standen og danser skørt

- Christians slidte jeans, flækkede fuldstændig under klargøring af forårsmessen 2017

- Vi skiftes til at få massage om søndagen

- Vi spiser hinandens slik og drikker af hinandens kopper

- På oktobermessen 2017 gik vores lastbil med varer, tør for strøm da vi skulle til at køre mod Valby

- Christian klæder først om 5 minutter før messen åbner

- På messen i Fredericia 2022, var der SÅ mange besøgende, så vi blev klemt ude af vores egen stand

- Det tager ca. 6-8 timer at sætte vores messestand op

 

Vi glæder os til at se dig!

Billetter til Erotik World kan købes her.