Vi har alle hørt undskyldningerne for "ikke i aften skat". Det kan være hovedpine, stress på arbejdet eller at børnene har taget al energien. Det kan også sagtens passe, men vi finder det lidt mistænkeligt, hvis det har stået på i måneder, eller måske endda år! I stedet for, tror vi at det handler om noget helt andet: kropsskam.
Skammer du dig over din krop?
Er du glad for din krop, eller skammer du dig over den? Hvis du skammer dig over den, er du LANGT FRA den eneste.
Kropsskam, er faktisk den største grund til, at sexlivet går i stå.
Især kvinder, lider af kropskam. Mange kvinder tror fejlagtigt, at man ikke kan være sexet eller attraktiv, hvis ikke man lever op til nutidens kropsidealer.
"Han finder mig sikkert ikke attraktiv, fordi jeg har appelsinhud, hængebryster, vejer for meget og mine lår blævrer".
Ovenstående er et klassisk eksempel på hvordan en kvinde der skammer sig over sin krop, hun kan tænke om sig selv.
Kropsskam og sex
Kvinder der skammer sig over deres krop, har svært ved at give slip og nyde sex. Mange gange tænker de på en hel masse andet under akten, opfører sig meget passivt og tænker over, hvordan deres krop tager sig ud i den givne stilling og prøver at skjule sig.
Mange gange har de bare ikke lyst til sex, eller ønsker at få det overstået.
Orgasme hos kvinder med kropsskam, er stort set uopnåelig. Primært eksisterer det slet ikke. Kvinden får næsten ingenting ud af sex, da hendes skam fylder for meget.
Det er ikke unormalt for hende at fake sine orgasmer, da hun ved det vil gøre partneren tilfreds og han så kan koncentrere sig om sin egen orgasme = afslutning på samlejet.
Vi synes at noget af det værste er, at langt de fleste kvinder fortæller ikke deres partner om det. Kvinder med kropsskam accepterer som regel, at deres sexliv er dårligt - "og sådan er det bare".
De bærer rundt med skammen alene og burde i stedet dele deres problemstilling med manden. Manden har også interesse i at hjælpe med problemet, da han sikkert ikke synes at "ikke i aften skat", er den fedeste sætning at slutte dagen af på.

Din mand har IKKE samme holdning som dig!
Din mand/partner vil altid være den der ser dig i det bedste lys, uanset hvilke holdninger du har om dig selv. Set fra mandens synspunkt, så er du hans stolthed og trofæ - ligegyldigt hvad du selv skulle mene om dig selv.
Han vil sikkert gang på gang, prøve at få dig med i "kanen", og det ville han ikke gøre, hvis han havde samme holdning som dig.
Han er ikke kun sammen med dig for at få lettet trykket - manden elsker jagten og sex med dig, giver ham stor bekræftelse i, at han er god nok til dig. Hvilket er en vigtig faktor for mænd.
Mænd kan godt opfatte gentagne "nej ikke i aften skat", som om det er hans skyld og føler sig til sidst utilstrækkelige. Utilstrækkelighed hos mænd = en ulykkelig mand.

Lad ikke kropsskammen ødelægge dit sexliv
Nogle ville mene, at et splinter-nyt og topmoderne stykke sexlegetøj, vil gå ind og "redde" jeres sexliv, fordi der så sker noget nyt. Det er vi slet ikke enige i. Uanset hvor flot dette stykke legetøj end måtte være, så fjerner det jo ikke måden kvinden ser sig selv på.
Kvinden er nødt til at inddrage sin mand i problemstillingen. Det er ikke nok at sige: "jamen jeg hader alt ved min krop". Kvinden ved bedst selv, hvad hendes største skam-punkter er - og så må man tage den derfra.
Hun er nødt til at fortælle, hvis der eksempelvis er særlige stillinger hun finder ubehagelige og hvorfor. Det kan for eksempel være, at hun hader sin numse fordi den (efter hendes mening) er for stor og har appelsinhud - så har hun måske svært ved at finde nydelse i "doggy-style".
Det kan også være at hun mangler afslapning, tid og bekræftelse for at få sin orgasme. Han skal måske ligge sig meget tæt ind til hende og kysse hendes hals imens han kærtegner hendes klitoris. På den måde ser han ikke så meget af hende, da han ligger helt tæt på.
"Og hvad gør vi så med kropsskammen"?
Selvom manden ikke er enig i hendes skam, er han nødt til at respektere det, også selvom han må gå på kompromis. Kommunikation er det vigtigste for at komme kropsskam til livs. Det er også i parforholdets bedste interesse.
Hvad der kan gøres for at løse problemet med kropsskam, kan være meget forskelligt. Nogle kvinder, kan pludselig mærke en lettelse når hun har fortalt sin mand om problemet. Alene at hun har fået luft og han har anderkendt hendes udfordring, kan gøre meget. Manden kan også føle en lettelse, da han måske har troet at det var ham, der var noget galt med.
Andre kvinder har stor gavn af at købe lækkert lingeri, natkjoler eller et frækt kostume, der dækker deres problemområder. Man kan virkelig få mange forskellige varianter - både til plus size og almindelige størrelser.
Et frækt korset, der mindsker taljen og giver timeglas figur, er mange gange en stor hjælp for kvinder, der er kede af deres bryster, mave eller strækmærker.
At få det bedre med sin krop eller måske en dag, komme til at elske den - tager tid! Det kræver tålmodighed og der skal samarbejdes og kommunikeres meget. Det kræver mod at komme ud med, men når det først er ude er det første skridt taget.
En lille opfordring : Husk at være ærlig og kom ud med det HELE. Hvis ikke man gør det, kan I ikke hjælpe hinanden og komme skammen til livs. Problemet vil da altid være der, til ærgrelse for både mand, kvinde og jeres sexliv.