Kurv

Juleaften 2021

Du er hermed inviteret til juleaften hjemme hos os!

Holder du jul uden børn, skal du sidde alene eller måske kun sammen med kæresten - så tag ham eller hende med!
Vi lover en juleaften i hyggens og humorens tegn, med alt hvad der skal være en juleaften.

Du er mere end velkommen juleaften!

Julen kan være magisk - men den kan også være ensom, trist eller "ikke noget særligt".

Derfor vil vi gerne invitere andre voksne til, en jul med masser af sprøde grin, hygge og næstekærlighed. En juleaften hos os, betyder at der sagtens kan snige sig en uanstændig kravlenisse ind, der vil være en pakkeleg med sjofle raflegaver og forhåbentlig en masse latter, mad og godt selskab.

Og lad os endelig slå fast! Det er IKKE en sexfest, swingerfest eller deraf - bare en hyggelig og sjov juleaften 🙂

Det eneste du skal medbringe er: dit indre legebarn, din humoristiske sans og lysten til at holde jul med andre end familien. Resten står vi for!

Vi har et stort hus og derfor masser af plads, hvis du har lyst til at overnatte.

For ikke at ruinere os selv (alt for meget), så koster det 150 kr. pr person.

Vi vil sørge for:

- Den klassiske julemenu

- Raflegaver

- Drikkevarer

- Juleguf

- Morgenmad, hvis man overnatter

Man er først tilmeldt når man har betalt. Send os en mail, SMS eller find os på de sociale medier og skriv du gerne vil med (og hvor mange) - så giver vi dog betalingsnummeret til MobilePay.

Denne herlige aften afholdes hjemme hos os i vores hus i Ringsted. Kommer du med tog eller bus, så kommer vi gerne op og henter dig på stationen. Man er velkommen til at "komme dumpende" fra kl 16 og julemiddagen står på bordet kl ca. 18.

Vi håber at vi i fællesskab, kan skabe en juleaften ud over det sædvanlige - og som samtidig sørger for, at ingen skal sidde alene
Kys, kram og de bedste julehilsner fra Christian og Pernille

Kontakt os også her:

SMS: 51309919

E-mail: cp@smrs.dk

Juleaften bliver afholdt hos os på adressen:

Balstrupvej 111, 4100 Ringsted

 

Vi glæder os i denne tid,

Julen er nemlig langt fra rød eller hvid

I år står julen på smil, sjov og latter

Med voksenhygge så det batter

Podcasten og SMRS inviterer dig som gæst

Til vor fælles juletræsfest