Ak ja... Når kvinden er blevet "nærig med den" og manden ikke længere viser interesse. Dit sexliv, kan gå i stå af mange årsager, men denne model er vi sikre på, at du har hørt før.
Kvinden har absolut ingen interesse i sex og derfor er jeres sexliv gået gevaldigt ned ad bakke. Det kan være at hun opfattes som værende sur, frustreret, stresset og snærende - og det er måske også tilfældet.
Det resulterer i, at manden er stoppet med at vise hende interesse i hverdagen. Han har da ikke lyst til at blive skældt ud, kritiseret og få bidt hovedet af, hver gang han nærmer sig.
De bevæger sig altså længere og længere væk fra hinanden.
Det er blevet lidt en kliché for parforhold og i ægteskaber, men i mange hjem er den onde cirkel desværre godt implementeret i dagligdagen. Det kan være at du selv sidder i det, eller også har du med garanti en veninde eller en kammerat, der sidder i det lige nu.
Her er problemstillingen:
Kvinden tænker:
Min mand laver ikke en skid! Han sidder på sofaen og glor fjernsyn, når han kommer hjem fra arbejde og forventer nærmest at jeg tager fat i støvsugeren, handler ind og laver mad og alt det andet huslige. Jeg har altså også været på arbejde! Jeg er sgu da ikke hans mor! Og når vi så skal i seng om aftenen, så forventer han sex! Jeg er fuldstændig tømt for energi og faktisk meget irriteret over at han ikke har spurgt ind til min dag, eller hjulpet mig med pligterne. Han har da også øjne i hovedet og kan se at køkkenet er beskidt, vaskekurven er fyldt og der roder alle vegne. Hvorfor gør han ingenting?!
Manden tænker:
Hvor er det dejligt at være hjemme igen. Nu har jeg været på hele dagen og præsteret, så nu vil jeg godt sidde og slappe lidt af. Der er stadig rent tøj i skuffen og rene tallerkener i skabet, så de huslige pligter kan godt vente indtil jeg har ladt op. Nu har jeg bare brug for at samle lidt energi og lave ingenting. Jeg kan godt se, at min kone vimser rundt i huset - hun er sgu en dejlig kvinde. Jeg fatter ikke at hun har energien til det - jeg håber at hun gemmer noget af energien til mig.
Manden og kvinden har vidt forskellige holdninger til hvordan og hvornår tingene skal gøres. Hun vil meget gerne have ordnet hjemmet, så hun bagefter kan slappe af og få ro i hovedet. Manden derimod, har et behov for afslapning og ser det som hans førsteprioritet - rodet, vasketøjet og de beskidte tallerkener er der jo alligevel.

Kvinden straffer manden via manglende sex
Mennesker er intelligente væsner (oftest i hvert fald), og vi kan som regel godt gennemskue ændringer i adfærden, hvis man forsøger at opnå et eller andet. Kvinden ved udemærket godt at manden har et mål, hvis han pludselig hjælper meget mere til eller kommer med flere komplementer eller giver en spontan massage:
Manden håber på at få sex om aftenen.
Desværre (set med kvindens øjne) sker denne "forvandling" af manden, alt for sjældent og hun kan derfor godt finde på at strække den en dag ekstra - måske endda to. Kvinden straffer altså manden ved at nægte ham sex, fordi han ikke opfylder hendes behov for kommunikation, forståelse og anderkendelse!
Det er jo super rart for hende, at få den opmærksomhed, som hun har sultet efter i hverdagen. Endelig deltager han og giver hende opmærksomhed imens. Det giver kvinden mere lyst til sex. Manden derimod, bliver skrub-forvirret og bruger rigtig meget energi på at "please" hende. Bliver han konstant afvist i sit forsøg på at få dækket sit behov - så stopper han! Han mister interessen i at give hende opmærksomheden - for han får ikke noget ud af det alligevel! Han føler, at det er spild af energi. Jeres sexliv går i stå!
Manden trækker sig derfor væk fra kvinden...
... og opfylder derfor ikke kvindes behov for samtale, anderkendelse og forståelse! Hvorfor skal han "kæmpe" en kamp i
mod en sur kvinde, som han ved af erfaring, alligevel ikke vil imødekomme hans behov for intimitet, sex, berøring og bekræftelse.
Groft sagt er sex i dette tilfælde, blevet til en forhandlingsvare.
Egentlig er det jo lidt dumt. Vi løber bare panden mod muren og ingen af os får, hvad vi hungrer efter.
Sex er ikke "bare" sex
Hvad betyder sex for jer? Det kan være forskelligt for person til person og forskelligt for mænd og kvinder.
Men hvad betyder det?
Vi tvivler på at sex i et parforhold, KUN er den ugentlige "ind-ud"-forestilling, men at der ligger endnu flere følelser og betydninger i det.
De fleste mennesker, ønsker at have et godt sexliv.
Sex betyder blandt andet også:
- Bekræftelse i at man er god nok
- Man er attraktiv
- Man er elskelig
- Man får opmærksomhed
- Kvalitetstid
- Bekræftelse i hinanden
- Udforske hinanden og gå på eventyr med hinanden
- Ligeværdighed
- Kroppens naturlige lykkestoffer suser rundt i kroppen
- "Dig og mig-tid"
Hvordan løser vi det så?
Som mand og kone, kærester, team players, samarbejdspartnere, venner for livet - så er der een ting, som overskygger alt for at få det hele til at fungere:
Kommunikation!
Der er een af jer, som er nødt til at åbne ballet og bringe emnet op! Der er ingen vej udenom - kommunikation er en nødvendighed, men ikke altid lige sjovt. Specielt ikke, når det er utilfredshed i jeres sexliv, det drejer sig om.
Der er 1000-vis af måder, man kan snakke om det på - så det er vigtigt at I tænker over HVORDAN i får sagt det. I har absolut ingen interesse i at pege fingre og sige, "det er også DIN skyld at..."
Vi er sikre på, at hvis kvinden bliver bedre til at bede om hjælp og siger: "Skat.. kunne jeg ikke lokke dig til, at smide vasketøjet i tørretumbleren og gå ud med skraldet? Så kan jeg starte på maden imens". - så vil manden gøre det. Manden er problemløser og står nu med en konkret opgave han kan forholde sig til. Den ovennævnte sætning fungerer meget bedre end: "Nu får vi sen aftenmad igen, fordi DU ikke har hjulpet til! Jeg har skulle klare aftensmaden, vasketøjet og skraldespanden og du har bare gloet fjernsyn. Gider du ikke snart godt deltage"?!
Manden kan prøve at sætte sig ind i, hvilke behov kvinden ikke får dækket. Som ofte er det fordi hun ikke føler sig set og hørt. Måske føler hun sig overset på arbejdet og kun får opmærksomhed, når manden vil have sex. Hun har brug for den psykologiske og mentale bekræftelse: at hun er god nok som hun er, elsket og værdsat. Hun har brug for at blive talt med og lyttet til. Få snakket med kvinden og få fortalt at du, som mand har brug for den intimitet, som sex er for dig, for at føle dig anderkendt, elsket og værdsat. Hvordan kan du imødekomme hendes behov?
Få fortalt hinanden hvad I har brug for
Dog skal I ikke regne med at tingene ændrer sig fra den ene dag til den anden. Hverdagen er nemlig fyldt med vaner og rutiner. Det er meget nemt at falde tilbage og kræver hårdt arbejde at ændre.
Få fortalt hvad I har brug for og gør det på en måde så ingen af jer føler, at i sidder i et 3. grads forhør. Det gavner ingen.
Det er synd at skabe konflikter og glide længere og længere væk fra hinanden, når det eneste der skal til er, at i taler med hinanden. Få styr på hvad I hver især har brug for, og tal sammen.